fbpx

AUDI syndromet – når modet svigter

7 trin når nysgerrighed ikke er drivkraften mere…

AUDI er en dejlig bil og et udbredt køretøj for mange direktionsmedlemmer. AUDI syndromet kunne ligeså godt have heddet BMW eller Mercedes syndromet – pointen er blot, at på et tidspunkt er det ikke længere sulten efter en større bil eller nysgerrigheden efter det ukendte der driver folk på arbejde men mere frygten for at miste status, anseelse, løn eller en AUDI der får folk på arbejde.

Blog - AUDI

AUDI syndromet kan kort beskrives som det tidspunkt i de fleste virksomheders liv hvor risikovilligheden falder og fokus flyttes mod sikre kendte aktiviteter. Det er slut med vilde sats og nye forretningsmodeller

Lad os kigge på et par eksempler på firmaer der ikke længere er blandt os og som formentlig har ejet en lang række AUDI’er gennem tiden som direktions vogne. Firmaer som Nokia(lever som en skygge), Blockbuster, Kodak, Fona og mange andre der har sat standarder for produkter og distribution gennem årtier men så pludselig mistede evnen til at genopfinde sig selv.

Fælles for ovenstående firmaer er, at de på mange måder havde det bedste grundlag for at blive fremtidens vindervirksomheder men de var ikke i stand til at gribe chancen da den bød sig fordi den eksisterende forretning var alt for god.

  • Kodak fik patent på den digitale kamera teknologi i 1975
  • Nokia havde noget af den bedste teknologi og dygtigste medarbejdere i midt 00’erne
  • Blockbuster havde en kæmpe unik kundedatabase samt masser af kapital i mange år.
  • Fona var et kendt brand og havde kapitalen

Hvorfor døde virksomhederne så?

Virksomhederne døde eller visnede da de mistede den energi og kraft de var blevet født med. Fælles for de fire eksempler er, at de blev startet af driftige & innovative forretningsfolk der turde springe ud på dybt vand og prøve lykken.

Da dette drive blev skiftet ud med frygten for at sætte eksisterende guldæg overstyr forsvandt evnen til at tænke nyt og forny forretningsmodellerne.

De døde alle af:

  • Kortsigtede visioner uden store mål
  • Manglende evne til at designe en ny forretningsmodel
  • Forkert strategi – tabte fokus på innovation
  • Frygt for forandringer
  • Manglende evne til at lære af fejl
  • Blind stædighed og arrogance i forhold til historiske kompetencer og resultater.

Blog - Kodak

Hvordan kan din virksomhed undgå dette syndrom?

  • Gennemgå din strategi – uanset ekspertise, komfort & historie
  • Designe nye forretningsmodeller
  • Vove at ændre og være modige?
  • Trække systematisk (og positivt) på erfaringerne fra tidligere fiaskoer
  • Acceptere at miste visheder før nye projekter startes

7 trin til at klare dig i fremtiden…..

Arbejd med disse 7 parametre, og dine chancer for fremtidig succes bliver større…

  1. ARBEJD med, at åbne din individuelle og kollektive NYSGERRIGHED og bevidsthed for nye trends og tendenser.
  2. Være omhyggelig med at lytte til dine MEDARBEJDERE og kollegaer!
  3. Være omhyggelig med at lytte til dine KUNDER – og træn dit front personale til at opfange og rapportere trends og tendenser
  4. Være ambitiøs, FOKUSER på at blive førende, mest innovativ, kreativ osv – selv om resultatet ikke ligger lige for!
  5. FREMME & BELØNNE entreprenørskab hos alle medarbejdere
  6. INNOVER KONSTANT på alle niveauer og i alle områder og accepter usikkerheder og fejl
  7. BOOST dine ambitiøse projekter og sæt regelmæssigt fokus på hvordan jeres innovations proces fungere.

Jens Kirk er stifter og ejer af konsulenthuset Core Business A/S der arbejder med strategi & forretningsudvikling. Core Business A/S rådgiver virksomheder hele vejen fra problem erkendelse til eksekvering af strategiplanen.

By |2018-02-05T09:52:55+00:00maj 29th, 2016|design, technology, trending|0 Comments

Leave A Comment